Nye admins

Så er de nye admins langt om længe blevet valgt.

 

I denne omgang er valget faldet på

 

Hakorn

Som de fleste nok er stødt ind i på uber1337.dk

 

Samt

buttley

Som er et relativt nyt bekendtskab for de fleste på uber1337.dk

 

Tag godt imod dem!

 

Derudover vil jeg gerne sige tak til alle der har ansøgt.

Mange af jer har kvaliteter der kunne være interessante for adminstaben på uber1337.dk, men denne gang var det hakorn og buttley valget faldt på 🙂

Ansøg om admin

Admin ansøgninger er aktiveret igen, det er efterhånden længe siden vi har søgt, og aktivitetsniveauet blandt adminstaben er ikke på højde med hvad det har været.

 

Føler du at du vil kunne bidrage til adminstaben og spilserverne som helhed med noget positivt er du meget velkommen til at søge Smile

Server #4 – Forsøgsserver

For at skabe en anderledes spil oplevelse vil der på server #4 blive kørt lidt forsøg med plugins.

 

Lige p.t. laver bomben spilopper når man som T taber den, eller har plantet den – derudover er der clutch or cluck på, dvs. er der 5 tilbage på modstanderholdet når du er den sidste overlevende får du tilbuddet om clutch eller cluck.

 

Du kan vælge at tage den som Rambo (Clutch) og forsøge at vinde med boosted HP, eller være en kylling og gemme dig, hvorefter at du selv vil blive forvandlet til en kylling.

 

Server #1 #2 og #3 kører som helt regulære servere, så hvis ikke det er noget for dig med en bombe der laver spilopper, så skal du joine én af de andre servere.

Automatiske demo optagelser er aktiveret igen

De automatiske demooptagelser er aktiveret igen, oversigten over demoer kan ses i Main Menu til venstre under Download demos

 

Det skal understreges at det fortrinsvis er tiltænkt som en service til folk der har oplevet noget interessant i en kamp, men måske ikke lige fik optaget en demo selv.

 

Bruges det som bevismateriale i en klage over en anden bruger skal du

 

1) Selv finde demofilen i oversigten

2) Informere admin om på hvilket tidspunkt i demo’en det du vil klage over finder sted, samt hvilken spiller der skal kigges på.

 

Under normale omstændigheder vil en demo blive uploadet umiddelbart efter et map bliver afsluttet – en gang imellem sker dog at den ikke bliver uploadet, hvis dette sker er der lavet et system der samler alle de demo’er op der ikke er blevet uploadet korrekt og uploader dem om natten(For at undgå unødig belastning af serveren i prime time)

Der kører iøvrigt også et forsøg med at optage demoerne i 128tick (de gamle var 32-tick) De vil dog fylde noget mere i 128-tick end 32-tick, så tiden må vise om det er muligt stadig at gemme 7 dage, eller om det skal sættes ned – dog vil demoer i 128-tick give et langt mere rigtigt billede af hvordan tingene foregik på serveren.

 

Teamspeak server nede igen

Denne gang er det ikke en opdatering der giver problemer, men tilsyneladende at serveren er gået i dvale.

Opdateringen der gav problemer i første omgang har muligvis genaktiveret dvalefunktionerne, hvilket medfører at teamspeak serveren ikke svarer.

Går alt efter planen vil problemet være løst senest klokken 21:00.

Forhåbentlig vil det herefter være slut med problemer i denne omgang.

Den seneste CS:GO update

Den seneste CS:GO update har medført nogle foranstaltninger der medfører nogle ret betragtelige ændringer på serverne:

 

!knife og !ws er slået fra.

 

For 5 måneder siden tog CS:GO holdet den beslutning at blackliste plugins der giver adgang til skins og våben der ikke er i dit inventory.

Det betød at de nu havde mulighed for at banne servere der kørte med de plugins.

Da håndhævningen af det mildt sagt var mangelfuld og nem at omgå, valgte uber1337.dk at fortsætte med de ovenstående plugins.

Desværre for os var CS:GO holdet opmærksomme på problemet, og i de kommende patches blev der arbejdet på at løse det:

 

Første skridt var at implementere Game Server Login Token systemet, dvs. at hver server skal have en unik nøgle der er bundet op til en steam account for at fungere.

Dette medfører at et serverban ikke længere er IP baseret, men er baseret på denne token, og i forlængelse af denne på den steam konto der har genereret token til den pågældende server, dvs. man kan ikke bare generere en ny da steam accounten også er banned fra at lave game servere.

 

 

Næste skridt kom med den seneste patch, det er nu muligt for spillere at rapportere servere for at køre disse blacklistede plugins, dvs. hvis én eller anden får ondt i røven over at vi kører blacklistede plugins, så kan han bare rapportere serveren, hvorefter at valve vil undersøge om den rent faktisk kører de føromtalte plugins og herefte banne den så ingen kan forbinde til den.

Det er ikke svært at forestille sig at en person der har brugt en masse penge på en dyrt indkøbt kniv kunne blive lidt tosset over at alle rendte rundt med den selv samme kniv inde på serveren.

Eller for at tage et andet eksempel: en eller anden rager uklar med andre spillere eller en admin og ‘straffer’ dem ved at rapportere serveren.

 

Det er derfor blevet besluttet at fjerne disse plugins, da det simpelthen er blevet for risikabelt at køre med dem.

Hvis den officielle holdning til disse plugins ændrer sig, eller man på anden vis kan køre med dem uden risiko, så vil de naturligvis komme tilbage, men det er desværre noget der er lange udsigter til.

Information angående ny server adresse samt nye admins

Som de kvikke nok har bemærket er der her efter sommerferien kommet nye admins.

Det er følgende:

Hakuraze

PG

goin’crazy

Velkommen til de nye admins på holdet – Jeg håber der vil blive taget godt imod dem.

Der kan på sigt komme flere admins når de 3 nye tilføjelser er blevet hjemmevante med systemet der bruges på uber1337.dk serverne, det vil dog blive taget op til evaluering på et senere tidspunkt.

Derudover

Server #2 har fået ny adresse for at undgå DDOS angreb, den er flyttet til:

91.121.170.218:27000

Det er en anden host end server #1 og server #4 , så i må meget gerne komme med noget tilbagemelding på hvad i synes kører bedst.